tirsdag den 15. december 2015

Jule kort med sne/is

Dette kort er lidt sjovt at lave idet der er kommet en gang hjemmelavet sne/is på kortet som dekoration. Sneen er en blanding af glossy accent + glimmer + små klare glaskugler. Blandingen sættes på kortet med en tandstik. 
Papiret er fra Riddersholm.






lørdag den 12. december 2015

Julekort med snemand

Sophia Lindgren fik mig til at huske de søde snemænd fra Pergamano. 
Snemændene er trykt på vellum, så der er sat hvidt papir bag billedet for at farverne skal komme til sin ret.
Papiret er fra Maja Design. Rammen er fra Wildrose og hullet er lavet med en Spellbinder die. 
Blomsten (Marianne die) og stjernerne (Yvonne Creations) er lavet med det ternede papir. For at de skal skille sig ud fra baggrunden er de distresset med Fired Brick. Der er kommet lidt glitterlim på blomsten samt nogle klare rhinsten.





fredag den 11. december 2015

3 små kort med blomster

Ingrid Lassen har designet dette kort.
Jeg har lavet 3 udgaver.
Den første kort til venstre er farvelagt med Tinta farver. Det andet til højre er lavet som et mini kort ved at den yderste kant ikke tages med.




På det sidste kort er der lavet en ydre blonde med 3-nål. Blomsterne og bladene er tegnet op med glitter pen - Sakura clear star. Resten af kortet er tegnet op med hvidt. Efter ciselering er der malet en blå prik i blomstermidterne. Der også lavet lidt ekstra pynt inden for buelinien med 4-nål.




onsdag den 9. december 2015

To gange 80 års fødselsdag

Da jeg skulle give et gavekort væk til den ene fødselsdag synes jeg at kortet skulle fylde lidt mere end et fladt kort.

Kortets basis er chipboard så det kan stå uden at falde sammen. Papiret er fra Pion - Linnaeeus Botanical Journal.













Dette fødselsdags kort er lavet mere simpelt idet det skulle vedlægges en lille æske chokolade.

 

mandag den 7. december 2015

Julekort med træer

Dette julekort er inspireret af Bente Sejberg Christiansens flotte ATC kort med træer. Jeg synes at træerne var så smukke at jeg måtte lave et par julekort med de toppers.


Bente's ATC kort







Baggrunds papiret er fra Maja Design. Billederne er fra Felicita. Træstammerne er pyntet med bronce glitter og grenene med stardust glitter.

mandag den 16. november 2015

Æske med blomster

Søndag summede hovedet af inspiration efter at have være på Scrap-a-mania lørdag. Heldigvis kunne jeg hygge mig hele søndagen og lave lige hvad jeg havde lyst til.
Især det nye voksmaling fandt jeg facinerende og derved kom lysten til at lave en æske.

Æsken med boble har jeg købt færdig. Kanter, hjørner og det indvendige i låget er malet med sort acrylmaling for at dække æskens brune farve. Sort karton embosses med mønster og farves derefter med DecoArt Metallic Lustre Espresso. Æsken beklædes udvendigt med dette farvede sorte karton. Æsken beklædes indvendig med blomstret papir der er sværtet sort i kanten.
Blomsterne er standset ud i sort karton. Der ciseleres riller i kronbladene inden de farves med espresso og turkise Metallic Lustre. Strøvdragerne farves med espresso. Blomstermidterne er et stykke af et guldbånd.
Æsken er svær at gengive på billederne idet der hele tiden kommer genskær i kuplen.




















lørdag den 7. november 2015

Julekort

Det er ved at være tid til at tænke på julekort og dette motiv er en af mine favoritter. Det er holdt i hvidt og piftet lidt op med krystal glitter på sløjfen og ved stjernerne.
Som variation er der ciseleret med krydskniven udenom stjernerne (det kræver et hårdt underlag ellers går kniven igennem pergamentpapiret).










mandag den 26. oktober 2015

Begynder kort

Det er dejligt at komme igang igen med Pergamentkunst. Jeg er startet med et begynderkort for at få rutinen tilbage igen. Kortet er designet af Karen Fitzpatrick.







Det næste kort er tegnet anderledes på for at det kommer til at fremstå mere kulørt. Hvis det ikke var for gridmønsteret i midten, så var det stadigvæk et begynderkort.








søndag den 18. oktober 2015

Glitter kort

Dette kort endte med at være et luxus kort som vil blive brugt til en rund fødselsdag eller lignende, idet jeg valgte at bruge glitter karton som matte. Jeg synes glitter kartonet passede perfekt til Decorer papiret (7 x 10,8 cm).











mandag den 12. oktober 2015

Børnekort

Birk fyldte 10 år. Han har kaniner og derfor var det oplagt at der skulle være kaniner på hans kort.
Jeg fandt et meget gammelt 3-d billed med landskab, som kunne være baggrund. Derefter skulle der standses en masse kaniner ud til dekoration i forgrunden.
Alt i alt et meget enkelt kort, men det var også udgangspunktet.



mandag den 5. oktober 2015

Kort med rose og sommerfugl.

Efter en dejlig inspirations aften med Lene besluttede jeg at lave det viste kort i en kombination med Pergamentkunst teknikker.

Pyntepapiret er fra en blok "Vintage time" fra Craftandyoudesign.

Der er brugt dies til rosen og sommerfuglen i Pergamano papir. Rosen er fra Aurelie og sommerfuglen kan jeg ikke huske hvor er fra (den er rød). Efter udskæring og embossing på maskinen er de begge blevet ciseleret.

Pergamano rammen på forsiden af kortet er lavet delvist med dies og 5 nål. Her er relieffet foroven også ciseleret ekstra efter udstandsning/embossing.

Som ekstra pynt er der lavet to blonder med 4-nål.

Fugle motivet er fra Scrapberry.
























onsdag den 5. august 2015

Egons fødselsdagskort 2015

Egon har fødselsdag idag, og selvfølgelig skulle han have et specielt kort. Da han godt kan lide natur så var det oplagt at bruge Pion papir (Linnaeus Botanical Journal). For at gøre lidt mere ud af kortet indvendigt er der brugt 3 stk mønstret TBZ papir med guld rnamenter. De er sat som en slags paneler, hvori der er blomster motiv i de to. Det i midten er skrivefeltet.
Da kortet er trefløjet kan det stå op.











mandag den 3. august 2015

Stående fødselsdags kort

Jeg har lige været til en hyggelig fødseldag hvor jeg gav dette kort væk.
Der er brugt 1 ark mønstret papir: Vintage time 5 fra craftandyoudesign. Fuglen på rose, den anden fugl samt bladet den blev klistret på er løse elementer (udklippet fra papiret) som er blevet limet på kortet.
På de buede stykker anbefales det at bruge både powertape samt lim, da rose papiret er ret kraftigt og linder derfor meget nemt fra.