mandag den 29. juni 2015

Kort med tekster

Der blev en del tekster tilbage efter at jeg havde lavet 70 års kortet. Dem ville jeg gerne bruge til et par mindre kort. 
De to stykker baggrunds kartonet er standset ud med en Spellbinder die. De to ark limes derefter sammen i den ene ende. Som dekoration er der sat en sløjfe gennem arkene. Det første kort er "luksus" modellen idet alle fire sider i kortet har fået påsat pyntepapir.
Papirerne er fra Kaisercraft.


















lørdag den 27. juni 2015

Kort til 70 års fødselsdag

Ideen til dette 70 års kort kommer fra et af Lenes utallige flotte projekter. Papirerne er fra KaiserCraft og for at gøre kortet ekstra festligt er der brugt runde og sommerfugleformede rhinsten. Der er også tegnet med en glitter pen på alle blomster kronbladene (lidt svært at se på fotoerne).
Der  blev tegnet med en tynd sort tuchpen rundt om tallene for at gøre 70 mere tydelig.

















mandag den 15. juni 2015

Kort med margerit.

Dette kort er lavet med Pion papir - Linnaeus Botanical Journal. Bundkortet er også fra Pion - Green II
Hjørne dies er fra Spellbinders.
Der er brugt støvdragere i kombination med blomster fra Wild Orchid. Det giver nogle spændende nye muligheder.












fredag den 12. juni 2015

Kort med fugle.

Dette er et fødselsdagskort til en fugle elsker.
Fugle stammer fra et ark TBZ papir hvor motiverne er ophøjede. Papiret er lidt transparent, så der er brugt Pergamano lim til at klistre det på grundkortet.
Buret på forsiden er lavet med glitter papir. Bagpå buret er der limet et matchende stykke mønster papir.
Borten forneden er lavet med en kant dies hvormed der er lavet 2 udskæringen (en fra hver side af papiret).
Der blev et par fugle tilovers og de blev brugt inden i kortet og udenpå kuverten.












tirsdag den 2. juni 2015

ATC kort.

Tiden nærmer sig til ATC bytte aften her i juni. Så jeg har travlt med at få nogle Artist Trading Cards færdige.
Her er et lille udvalg. Jeg prøver at lave så mange forskelligt artede serier som muligt. Nogle kort er dobbelte andre er mere enkle. Man kan gøre som man har lyst eller som fantasien rækker - bare størrelsen holdes på de 89 x 64 mm.