mandag den 16. november 2015

Æske med blomster

Søndag summede hovedet af inspiration efter at have være på Scrap-a-mania lørdag. Heldigvis kunne jeg hygge mig hele søndagen og lave lige hvad jeg havde lyst til.
Især det nye voksmaling fandt jeg facinerende og derved kom lysten til at lave en æske.

Æsken med boble har jeg købt færdig. Kanter, hjørner og det indvendige i låget er malet med sort acrylmaling for at dække æskens brune farve. Sort karton embosses med mønster og farves derefter med DecoArt Metallic Lustre Espresso. Æsken beklædes udvendigt med dette farvede sorte karton. Æsken beklædes indvendig med blomstret papir der er sværtet sort i kanten.
Blomsterne er standset ud i sort karton. Der ciseleres riller i kronbladene inden de farves med espresso og turkise Metallic Lustre. Strøvdragerne farves med espresso. Blomstermidterne er et stykke af et guldbånd.
Æsken er svær at gengive på billederne idet der hele tiden kommer genskær i kuplen.




















lørdag den 7. november 2015

Julekort

Det er ved at være tid til at tænke på julekort og dette motiv er en af mine favoritter. Det er holdt i hvidt og piftet lidt op med krystal glitter på sløjfen og ved stjernerne.
Som variation er der ciseleret med krydskniven udenom stjernerne (det kræver et hårdt underlag ellers går kniven igennem pergamentpapiret).